
Tuskær Burgere
10 stk.
Ingredienser:
1 pose Protein Mini, 125g
– eller Plante Hakket og/eller Plante Strimler
2½ dl kogende vand med bouillon
120 g bagte og blendede eller mosede kartofler
1 lille rødløg, finthakket
1 porre, finthakket
1 lille gulerod, revet
1 tsk loppefrøskaller/ husk
1/2 tsk røget paprika
½ tsk fin salt eller 1 tsk groft salt
1/4 tsk sort peber
ca. 25 g rismel
1 tsk smagsneutral kokosolie til farsen
2 tsk smagsneutral kokosolie til ovnstegning
I stedet for Protein Mini, kan du anvende Plante Hakket eller Plante Strimler. I så fald skal blandingen blendes efter punkt 3 herunder – inden kartoflerne røres i.
- Grøntsagerne blandes med Protein Mini og loppefrøskallerne.
- Tilsæt krydderierne og rør rundt.
- Hæld kogende vand med bouillon over blandingen og lad det stå i ca. 20 min. Omrør et par gange så alt kommer i forbindelse med vand.
- De mosede eller let blendede bagte kartofler røres med kokosolie.
- Når Protein Mini blandingen har trukket i ca. 20 min. iblandes de bagte kartofler og det hele røres godt sammen.
- Til sidst tilsættes rismelet lidt ad gangen. Rismelet vil trække fugtighed til sig, så ibland kun så meget at farsen stadig virker fugtig og er nem at forme.
- Form til burgere og sæt dem på bagepapir, som er smurt med kokosolie. Olien bevirker at de ikke brænder fast til papiret.
- Bag dem ved 200 gr.C i ca. 15 min, vend dem og bag dem færdig i yderligere 10 min.
Disse Burger bøffer kan serveres på mange måder og med forskelligt tilbehør til den gode burgerbolle.
Opskriften er udviklet af Lise Faurschou, Tuskær, Kulinarisk Kulturcenter i Fjaltring.