Plant Mate Sortiment
Den teknik, der anvendes til at fremstille disse plante protein produkter, kendes også fra fremstilling af pasta. Mel og vand blandes, dejen æltes, varmes op og ved hjælp af forskellige dysser kan form og størrelse varieres. På samme måde som der fremstilles forskellige pastaformer og størrelser.
Disse Plant Mate produkter kan erstatte kød i de fleste retter.
Som tørre produkter er proteinindholdet 53%. De skal optage vand, marinade, bouillon eller anden væske før de serveres. 100g produkt vil veje ca. 300g efter opblødning (100g produkt + 200g væske) og proteinindholdet i det opblødte planteprotein vil være 18%, svarende til kød. Denne type produkter kaldes også Teksturerede Vegetabilske Proteiner, TVP.
Fedtindholdet er lavt, 4% og kostfiberindholdet højt, 15%.
Find vejledning og opskrifter her.
Herunder er hvert enkelt produkt beskrevet.
Alle opblødningstiderne er for anvendelse af koldt vand/væske.
Anvendes kogende vand/væske, vil tiden kunne næsten halveres.
Se deklaration på produkterne her
Husk at dividere prisen på Plant Mate produkterne med 3 – ved sammenligning med kødpriser!!
1 kg Plant Mate (53% protein) bliver til 3 kg ved opblødning med den dobbelte mængde væske. Efter opblødning vil protein-indholdet være 18% og sammenligneligt med protein-indholdet i kød.
Eks: 1 kg tør Plant Mate – 105,-kr/kg (53% protein)
1 kg opblødt Plant Mate – 35,-kr/kg (18% protein)
Slices/ Plante Stykker
Velegnet som marinerede og/eller ristede plantekødsstykker til anvendelse i mange retter. Som toppings, salat, suppe, fyld i fladbrød til frikassé og meget andet. Slices holder struktur og form, også når de er i væske/saucer, hvor de opbevares over lang tid.
Opblødningstiden er 10 min.
Kan leveres i små detailposer, poser á 1kg, løst i karton á 7,5kg og i big bags.
Shreds
Gode at anvende som all-round erstatning for hakket kød. Shreds har en særdeles god bindeeffekt og er derfor både velegnede i en ren plantekødsbøf og i en bøf/frikadelle/burger, hvor Shreds blandes med hakket kød.
Opblødningstiden er 2 min.
Kan leveres i poser á 1,25kg, løst i karton á 8,5kg og i big bags.
Flakes
Kan anvendes i mange af de gryderetter, hvor der ønskes lidt bløde stykker, som f.eks. gryderetter, hvor der pr. tradition ofte anvendes svinekød eller fjerkrækød.
Opblødningstiden er 10 min.
De kan leveres i poser á 1,25kg, løst i karton á 8kg og i big bags.
Mince
Har en form og størrelse, som gammeldags håndhakket kød – uregulære stykker. Velegnet til ragú, saucer til tarteletfyld, mange gryderetter og kan som de øvrige varianter også marineres.
Opblødningstiden er 5 min.
De kan leveres i poser á 1,25kg, løst i karton á 8,5kg og i big bags.
Mince mini/ Plante Hakket
Gode som erstatning for hakket kød og strimler i mangfoldige retter. Som pandestegt Facon eller marinerede stykker på en pizza
og marinerede og sprødristede i en kebab/pirog og lignende.
Opblødningstiden er 3 min.
De kan leveres i små detailposer, poser á 1,25kg, løst i karton á 7kg og i big bags.
Granulate 8020
Små stykker, som er meget velegnede til Bolognese, lasagne og lignende retter – ikke mindst til små børn. Granulate 8020 har lidt mere bid og fasthed end Granulate 1000
Opblødningstiden er 4 min.
Kan leveres i poser á 1,75kg, løst i karton á 12kg og i big bags.
Granulate mini 1000/
Protein Mini
Meget små stykker, som fungerer godt i brød, kager, proteinbarer, konfekt, humus og postejer. Vil også være godt som “rå” drys på havregrøden, på en dessert eller i en müsli, som spises uden opblødning og varmebehandling.
Opblødningstiden er 2 min.
Kan leveres i små detailposer, i poser á 1,75kg, løst karton á 12kg og i big bags.
Chunks
De store Chunks er velegnede til at opbløde og blende til mindre stykker, der minder om kødstykker. Chunks er også gode til grillspyd, ovnretter og som “Pulled meat”.
Opblødningstiden på er 30 min. Trykkes ned med tallerken eller andet.
De kan leveres i poser á 850g, løst i karton á 6kg og i big bags.
Bites
Bites er rigtig gode til at blende til pålægssalater som Tunfri-mousse, Fønsesalat, Makrel-fri salat
og i øvrigt bare cremede salater. De er også gode i gryderetter og som marinerede ovnstegte stykker.
Opblødningstiden er 15 min.
De kan leveres i poser á 1 kg, løst i karton á 7,5kg og i big bags.