Økologiske pionerer
Stifterne bag flere økologiske initiativer en en Biolog og en Bonde!
Biologen er Ulrich Kern-Hansen og Bonden er Fie Wedersøe Graugaard.
De er også stiftere af Plant Mate by Organic Plant Protein:
“From Pork to Plant”
Økologisk landbrug og Slagteri
I 1980 omlagte vi vort landbrug til økologi og eksperimenterede med blandsæd og nye typer afgrøder. I 90èrne etablerede vi den første økologiske svineproduktion hvor alle dyrene bor i hytter på markerne – ægte friland! Vi byggede også det første rent økologiske slagteri med særlige velfærdsregler.
I 2 årtier havde vi mere end 2000 besøgende til rundvisning hvert år. De kloge og sociale grise tog godt imod gæsterne! Vi møder stadig folk, som tydeligt husker et besøg her på farmen, i gårdbutikken eller til Høstmarked.
Økologisk fødevarevirksomhed – Hanegal
I 1993 etablerede vi Hanegal a/s. 100% økologi og ingen tilsætningsstoffer. Dengang fandtes der ikke økologisk pålæg i butikkerne! Sidenhen tilbød vi også færdigretter både med og uden kød. “Spis mindre kød” var valgsproget.
Vi startede også verdens første økologiske pølsevogn, som har givet os mulighed for at møde danskere rundt omkring i landet til markeder og dyrskuer m.m.
Vi modtog mange priser for god dyrevelfærd og god produktkvalitet. Anerkendelse giver nye kræfter! I 90èrne blev Hanegal kendt i hele Danmark – tak for opbakningen derude!
Ny økologisk virksomhed – Organic Plant Protein
Hanegal besluttede i 2018, at i år 2030 skal 85% af Hanegals produkter være plantebaseret. I arbejdet med at udvikle disse produkter, manglede vi planteprotein-produkter i god kvalitet, uden soja og uden tilsætningsstoffer.
Det fandt vi ikke ude i byen – men vi fandt en person med det nødvendige knowhow – og så etablerede vi en ny virksomhed i 2019, “Organic Plant Protein a/s“.
From Pork to Plant Mate
I den nye virksomhed har vi nu udviklet en række plantebaserede økologiske protein produkter af allerede berømmet høj kvalitet. Det skal smage godt og give god næring når vi spiser mad. Vi ønsker, at medvirke til den grønne omstilling og en reduktion af CO2 ved at vi alle skal “Spise mindre kød”. Plant Mate produkterne gør det nemt og vi arbejder på at produkterne bliver tilgængelige i hele landet!
Find info om råvarerne, produkterne og værdierne på disse sider.