Kvaliteten

”DET BEDSTE VI HAR SMAGT”

Plant Mate produkterne er vurderet af kokke og fødevarevirksomheder i både Danmark og udlandet. ALLE mener at det er de bedste planteprotein produkter og køderstatninger de endnu har smagt. Strukturen minder om kød med lange fibre og smagen er neutral. Smagen af bælgplanter er ikke populær hos alle og en neutral smag er derfor et plus her. Smag optages dog nemt i Plant Mate produkter under opblødning og tilberedning ved anvendelse af forskellige krydderier og safter.

Citat fra Køkkenchef, Mads Hansen, Gasfabrikken:
“Jeg var lidt skeptisk fra starten, men det er faktisk nogle rigtig lækre produkter, som vi sagtens kan bruge i fremtiden til plantebaserede retter, og i stedet for kød i gryderetter. De fungerer også godt stegt, hvor de bliver lidt som bacon”. 

Citat fra Køkkenchef, Jonas Kragslund, Nyborg Strand – Hotel og Konferencecenter:
“Vi har taget Plant-Mate produkterne til os som et rigtig godt plantebaseret alternativ på vores menu. Der er mange fordele ved produkterne: de er lette og hurtige at arbejde med, de fås i mange varianter – og så er de økologiske og baseret på nordiske råvarer.”

Find opskrifter med Plant Mate produkterne her.

Eller se et udvalg af opskrifter i hæftet her: Plant Mate Opskriftshæfte

Mads Hansen, Køkkenchef
Restaurant Gasfabrikken i Horsens

Råvarerne

Råvarerne er økologiske ærter og hestebønner

Disse bælgplanter har været dyrket i de nordiske lande i århundreder og passer rigtig godt ind i et økologisk sædskifte. Bælgplanter henter kvælstof fra luften og kan således ”gøde sig selv” og den efterfølgende afgrøde på arealet. Det er ikke mindst gavnligt når der skal være færre dyr i landbruget og derved mindre husdyrgødning. Om få år vil alle vore bælgplanter være dyrket på danske økologiske landbrug.

Simpel proces uden kemi

Melet fra ærter og hestebønner sigtes ved en mekanisk proces, der kaldes vindsigtning. Det foregår uden anvendelse af kemiske hjælpestoffer og uden isolater.

Vi anvender den proteinrige del af melet til alle Plant Mate produkterne. Melet kommer ned i en såkaldt extruder. En teknik, der også kendes fra produktion af pasta, havrefras og lignende produkter af forskellige meltyper. Teknikken er en slags bageproces hvor der føres mel og vand ind i maskinen, dernæst æltes dejen, der sker en opvarmning og til sidst føres “dejen” ud igennem en dysse, der bestemmer størrelse og form på produktet. Endelig tørres plantestykkerne og kan derefter opbevares længe ved stuetemperatur.

Find mere information om Plant Mate produkterne her.

Alle Plant Mate produkter er:

ØKOLOGISKE
PROTEINRIGE
GLUTENFRIE
FIBERRIGE
SOJAFRIE
UDEN TILSÆTNINGSSTOFFER